Referencenummer: 25024
Levering og montage af præfabrikeret faunatunnel – når planlægning og eksekvering går hånd i hånd
Vi har netop gennemført produktion, levering og montage af en præfabrikeret betonfaunatunnel.
Med hjælp fra 11 lastbiler, én 160 tons mobilkran, en håndfuld gravemaskiner og dumpere samt et motiveret og effektivt team, monterede FLC og NOROQ tunnellen og profileringen af det kommende vandløb, der skal ledes i gennem passagen.
Inden vi gik i gang, havde FLC sørget for, at udgravning, afretning og afsætning spillede fra start. Det er præcis den slags forberedelse, der gør forskellen, når tunge elementer skal på plads.
Efter montage af bundelementerne stod FLC for opbygning og bagfyldning, hvorefter NOROQ monterede tunnelens topelementer. Afslutningsvis blev konstruktionen sammenstøbt – effektivt, koordineret og uden unødige stop undervejs.
Projektet er en del af Femern Bælt-forbindelsen, hvor faunatunnelen etableres under den kommende jernbane på den danske side.
For os er det her et godt eksempel på, hvad der sker, når alle parter tager ansvar for deres del af processen. God forberedelse, skarp logistik og solidt samarbejde er ikke bare buzzwords – det er det, der får projekter til at lykkes.
Tak til alle involverede for et stærkt samarbejde.

NOROQ’s U-elementer med dæk sikrer dig den optimale fleksibilitet og fungerer som det ideelle alternativ til mindre konstruktioner. U-elementer med dæk udgør en exceptionel løsning til projekter, der kræver mindre og særligt lavere konstruktioner. Denne type af løsning er ikke kun økonomisk fordelagtig sammenlignet med de mere traditionelle firkanttunnel-løsninger, men den giver også den fordel, at lavere konstruktioner kan tilpasses de indvendige profiler. Skaber frihed til tilpasning Vores løsning giver udover den økonomiske fordel også frihed til kunden. Muligheden for indvendig jordopfyldning før dækket lægges på, gør det muligt at tilpasse konstruktionen helt efter behov. Denne unikke egenskab betyder, at større entreprenørgrej kan anvendes, uden, at man går på kompromis med tilgængeligheden.
Lokation: DK-4970 Rødby

Genererer PDF…