Referencenummer:
Hen over sommeren 2026 havde vi hos NOROQ travlt med produktion og levering af beton- og stålelementer til opførelsen af to nye perroner på Kvissel Station.
Leverancen omfattede i alt ca. 180 løbende meter perronforkant, udført med NOROQs Perron 55-system. Systemet er en præfabrikeret perronløsning bestående af beton- og stålelementer, som giver en effektiv opbygning og montage af perronforkanten.
Du kan læse mere om Perron 55-systemet her: Perron 55
Derudover producerede og leverede NOROQ ca. 170 løbende meter L-vægselementer, som blev opstillet langs sporene. L-væggene blev leveret med en højde på 1,5 meter og indgår som en integreret del af de nye perronkonstruktioner.
NOROQ vandt projektet som en bygherreleverance direkte til Banedanmark. Beton- og stålelementerne blev produceret og leveret løbende i takt med, at montagearbejdet på stationen skred frem.
Med de nye perroner har den eksisterende og udtjente station fået et markant løft. Kvissel Station fremstår nu med tidssvarende perronforhold, hvor både sikkerhed, funktionalitet og det visuelle udtryk er blevet opgraderet til glæde for stationens brugere.
Vi takker Banedanmark for tilliden og et godt samarbejde om projektet!

Perronforkanterne er leveret som det klassiske type 3 system, der blev udviklet tilbage i 2010 af Banedanmark, og som er blevet anvendt og forfinet over det meste af det danske land lige siden. Perronen består af et betonfundament, galvaniseret stålkonsoler, betonbagplade, tilpasningslement i grå beton og øverst en overplade støbt i hvid beton med det karakteristiske harlekinmønster og indlimede gule sikkerhedsmarkeringsfliser. Som Danmarks førende perronleverandør har NOROQ stolt bidraget til opretholdelsen og udviklingen af den danske jernbaneinfrastruktur. Du kan se en lille vidoe af projektet her: https://youtu.be/X-hRxgPkQOc
Lokation: DK-9900 Frederikshavn

Genererer PDF…