Referencenummer: 24072

Tunnel under Hedevej i Billund Kommune

Enkel og effektiv tunnel­løsning i Billund Kommune

NOROQ har leveret og monteret en præfabrikeret betontunnel som en del af den nye vejføring bag om Billund Lufthavn – et projekt, der skal være med til at aflaste den lokale trafik i området.

Tunnelen, der er udført i tæt samarbejde med Billund Kommune, fungerer både som faunapassage og vandløbsunderføring. En løsning, hvor hensyn til infrastruktur og natur går hånd i hånd.

Med en længde på 9,6 meter, fribredde på 4,5 meter og en frihøjde på 1,55 meter er tunnelen dimensioneret til formålet. Der er desuden monteret aflastningsplader for at sikre konstruktionen mod belastning fra overkørende trafik.

Et godt eksempel på, hvordan præfabrikerede betonelementer kan skabe robuste og tidseffektive løsninger til moderne infrastrukturprojekter.

U-elementer med dæk er ofte en ideel løsning ved tunnelpassager hvor frihøjden er begrænset og hvor der er behov for at foretage indbygning af sand/grus i den nederste del af tunnelen. Dette skyldes at man kan montere dækket efter indfyldning af materialer er færdiggjort, og derved gøre det muligt at anvende større og mere effektivt entreprenørgrej. NOROQ leverer denne løsning både med og uden sætningplader, og oftest leveres løsningen enten som i Billund med vinklede fløjvægge, men kan også leveres med brospejl, som følger den overførte vej.

Lokation: DK-7190 Billund

Specifikationer

  • Bygherre:
    • Billund Kommune
  • Kunde:
    • Billund Kommune
  • System:
    • U-element med Låg
  • Bredde:
    • 4,5 meter
  • Højde:
    • 1,55 meter
  • Længde:
    • 9,6 meter