Referencenummer: 20005-3

Store skybrudsbrønde på Tagensvej

To tons-tunge NOROQ-brønde på plads på Tagensvej

I slutningen af 2021 var vi igen på arbejde i Københavns Nordvest-kvarter som en del af det store projekt, der skal skybrudsikre området omkring Bispebjerg. Et projekt som vi allerede har taget del i ved flere lejligheder, og som vi er glade for fortsat at kunne bidrage til.
Den seneste del af projektet har budt på konstruktion og montering af to specialdesignede skybruds-brønde ved den trafikerede Tagensvej.

De to brønde, der vejer henholdsvis 150 og 115 tons, består hver især af fire beton-elementer. De er blevet transporteret på blokvogne med hele fire følgebiler per lastbil – der skal med andre ord godt med hjælp til, når vi snakker konstruktioner i de her størrelser. Heldigvis fik vi god hjælp til opgaven.
Begge brønde er nu sat og vi er i fuld gang med at færdiggøre dem samt de omkringliggende arbejder.

Tak til M.J. Eriksson A/S og bygherre HOFOR A/S for endnu et godt og velgennemført samarbejde!

Som en del af den samlede opgave med at skybrudssikre Tagensvej, foretog M.J. Eriksson i 2021 tunnelering på tværs under Tagensvej for en Ø1800 mm afvandingsledning. I hver ende af det store betonrør blev der etableret 13 meter dybe byggegruber af sekantpæle. I disse byggegruber skulle der monteres 2 styk 10 meter høje specialdesignede betonbrøndskonstruktioner. NOROQ blev udvalgt som samarbejdspartner til at løse såvel designet, som produktion og montage af disse store og komplekse betonkonstruktioner, som bl.a involverede special geometri, indstøbning af rør muffer, sammenstøbning af Ø1800 rør, tætning, injicering og aptering af brøndene i form af pumper, trapper og leiderer. NOROQ var med fra begyndelsen til at udvikle en løsning som bedst muligt opfyldte HOFORs ønsker til konstruktionen og i tæt samarbejde med M.J. Eriksson blev brøndene monteret ad flere omgange.

Lokation: DK-2400 København

Specifikationer

  • Bygherre:
    • HOFOR A/S
  • Kunde:
    • M.J. Eriksson A/S
  • System:
    • Skræddersyede skybrudsbrønde
 
  • Brønd 29:
  • Bredde:
    • 4,10x5,40 meter
  • Højde:
    • 10,0 meter
  • Antal elementer:
    • 4 styk
 
  • Brønd 30:
  • Bredde:
    • 4,00x3,50 meter
  • Højde:
    • 9,75 meter
  • Antal elementer:
    • 4 styk