Referencenummer: 23007

Faunapassage under banen ved Skalbjerg

I forbindelse med Banedanmarks sporspærring over Fyn i uge 30, 2023, deltog NOROQ i et mindre faunaudskiftningsprojekt ved Skalbjerg tæt på Tommerup. Projektet bestod i alt sin "enkelthed" af at udskifte en eksisterende faunakonstruktion med en ny. M.J. Eriksson vandt opgaven og valgte som leverandør af de præfabrikerede betonelementer NOROQ A/S.
Selve tunnellen blev designet af Banedanmark og dennes rådgiver COWI, og besod af U-elementer som blev sammenspændte inden der blev monterede betondæk ovenpå. I tunnellens ender blev der imod syd etableret en brospejl og imod nord 2 fløjvægge, som dog blev lavet som et samlet element.
NOROQ var med under montagen af tunnellen, som blev monteret delvist om natten.
På billederne ses den endelige konstruktion både fra sporsiden og fra vandløbssiden.
NOROQ takker M.J. Eriksson for opgaven.

Til tunnelen på Fyn blev det af bygherre, i projekteringsfasen, valgt at foretage sammenspænding af tunnelelementerne. Det er en løsning som NOROQ har stor kendskab til fra det Tyske marked hvor sådanne konstruktioner under banen som oftest spændes op. Udover at elementerne blev sammenspændt, minder konstruktionen meget om en tradionel U-element med brodæksløsning, som NOROQ ofte anvender ved mindre passager. Konstruktionen på Fyn fungerer som faunapassage for et midre vandløb og der blev inden i tunnellen, etableret en gangpassage i siden for mindre dyr, som ønsker at kunne passere tørfodet i gennem tunnelen. Gangpassagen blev lavet af granitsten der blev muret op langs tunnelens vestlige væg.  

Lokation: DK-5492 Vissenbjerg

Specifikationer

  • Bygherre:
    • Banedanmark
  • Kunde:
    • M.J. Eriksson A/S
  • System:
    • U-element med brodæk
  • Samlet længde:
    • 15,0 meter
  • Højde:
    • 1,40 meter
  • Bredde:
    • 1,80 meter