Referencenummer: 21062
En ny togstation så i 2024 dagens lys i Hillerød og fik navnet Favrholm Station, der både består af spor til Banedanmarks S-tog og Lokaltogs Lokalbanen.
Pendlerstation ligger i den sydlige del af byen nær det nye supersygehus, og med bare tre kilometer til Hillerød-motorvejen, bidrager stationen til at afhjælpe trafikbelastningen ud af byen.
Som Danmarks største perron-leverandør er vi i NOROQ stolte over at bidrage til både opretholdelse og udviklingen af den kollektive infrastruktur over hele landet.
I dette tilfælde har vi bistået projektet med levering af i alt 550 meter perron i to forskellige perronsystemer, mens vi også har leveret 80 løbende meter L-væg og to banebærende tunneller.
Leveringen stod på i sommeren og efteråret 2022 og vi takker Aarsleff Rail A/S for godt samarbejde.
Projektet i Favrholm syd for Hillerød, bød på 2 anderledes tunnelkonstruktioner end dem der normalt udbydes i Danmark. Begge spor for lokalbanens tog, skulle ligge forhøjet over tunnelerne, hvorfor konstruktionerne blev en integreret del af de 2 dæmningskonstruktioner, som begge bestod af store L-elementer, der blev sammenstøbt og -spændt. Tunnelernes vægge kom således til at bestå af L-elementer, hvorpå der blev monteret et brodæk lavet som omvendte U-elementer. Elementerne blev lavet med charnier i mellem vægge- og dækelementer, designet af NOROQ, mens resten af konstruktionen fulgte bygherres oprindelige design. Elementerne blev monteret af Aarsleff Rail A/S og skete løbende i take med at de integrerede konstruktioner blev opbygget.
Lokation: DK-3400 Hillerød