Referencenummer: 17030_1
I sommeren 2018 projekterede, producerede og leverede NOROQ en pumpestation til Lammefjordens Pumpelaug i Fårevejle i det nordvestlige Sjælland.
Pumpestationen bestod af én indløbsdel og én pumpebrønd med en flytbar betonskillevæg. Indløbsdelen bestod af en åben sluse med dertilhørende L-elementer. Selve pumpebrønden blev lavet med lukkede firkantede ringe, der blev stablet ovenpå hinanden som traditionelle brøndringe. I toppen af bygværket var der etableret adgangsåbninger til udskiftning og eftersyn af de i alt 3 store pumper og på siden udsparringer til rørene der løber ind i bygværket.
I alt bestod bygværket af 19 betonelementer, som blev samlet på én dag on-site i samarbejde med kunden M. J. Eriksson.
Pumpestationens formål var at pumpe en fremtidig kanal under eksisterende infrastruktur over i en modtagekanal via et bygværk på denne side. Bygværket på modsatte side blev også leveret af NOROQ. Dette kan der læses mere om i referencen herfor.
Lokation: DK-4540 Fårevejle