Referencenummer: 21015
I starten af november 2021 var vi en tur på Als for at samle den første del af en ny stor elementtunnel under Nordborgvej nær byen Guderup for Sønderborg Kommune. Den nye tunnel blev monteret ad to omgange og er i alt 45 meter lang. Første montage, der foregik den 3. november 2021, inkluderede i alt 27 elementer inklusive fløjvægge. Derudover blev elementerne sammenstøbt, således at alt var klart til anden monterings-del i projektet. En uge senere monterede vi så sætningpladser på den 1. del af tunnelen, efter at denne var blevet omkringfyldt. Den 1. december 2021 var vi så igen på Als. Her monterede vi nemlig den sidste del af elementtunnelen under Nordborgvej. Den i alt 45 meter lange tunnel blev samlet efter monteringen af yderligere otte elementsæt med dertilhørende fløjvægge. Her kan I se det færdige resultat, der sikrer, at både cyklende og gående for fremtiden kan krydse den trafikerede Nordborgvej i sikker stil mellem byerne Guderup og Egen.
Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune godkendte i slutningen af 2020 et projekt, som betød, at der i løbet af det efterfølgende år, skulle laves et lysreguleret kryds syd for Egen Kirke, hvor Fynshavvej munder ud i Nordborgvej. Samtidig skulle der bygges en tunnel fra Søndergade til Egen Kirke, som skulle gøre det mere sikkert for fodgængere og cyklister at krydse den trafikerede Nordborgvej. I 2021 udbød Sønderborg Kommune tunnellen som en bygherreleverance, som NOROQ vandt samme år. I slutningen af 2021 var elementerne klar til montage. Montagen foregik af 2 omgange, så den megen trafik på Nordborgvej kunne opretholdes igennem hele anlægsfasen. NOROQ forestod selv montagen af elementerne.
Lokation: DK-6430 Nordborg