Referencenummer: 19074

Betonelementer til stenkisteforlængelser mellem Hobro og Aalborg

Tog-temaet var ganske gennemgående i mange af forårets og sommerens 2020s opgaver hos NOROQ. Således leverede vi også forskellige præfabrikerede betonelementer til Banedanmark-projektet mellem Hobro og Aalborg – et projekt der udover sporombygning også skal medføre en fremtidig hastighedsopgradering på den 47 kilometer lange strækning. Den nordjyske leverance har omfattet både stenkister, kantbjælker, ballastelementer og fløjvægge – alt i alt er der blevet leveret over 100 elementer, som bl.a. er anvendt til at forlænge og/eller opgradere eksisterende konstruktioner under banen med. Vi takker alle involverede parter for samarbejdet og ser frem imod nye baneopgaver.

Projektet, som blev vundet af NOROQ som bygherreleverance til Banedanmark, bestod af i alt 8 styk stenkiste forlængelser. Forlængelser var en naturlig del af hastighedsopgraderingen af strækningen, hvor NOROQs elementer blev sammenstøbt med eksisterende konstruktioner. NOROQ stod i projektet for projektering inkl. validering, produktion og transporten af elementer til montørens byggepladser. Selve montagen blev udført af Aarsleff Rail A/S, som vandt anlægsopgaven. Systemet der blev anvendt til stenkisterne var U-elementer med brodækselementer lagt ovenpå.

Lokation: DK-9500 Hobro - DK-9000 Aalborg

Specifikationer

  • Bygherre:
    • Banedanmark
  • Kunde:
    • Banedanmark
  • System:
    • U-elementer med brodæk
  • Antal:
    • 8 styk stenkisteforlængelser
  • Samlet længde:
    • 61,3 meter
  • Bredde:
    • 1,0-1,3 meter
  • Højde:
    • 1,0-2,0 meter