Referencenummer: 20059

Betonskørter til støjskærm på Fredericia Havn

Vi har igennem længere tid samarbejdet med DAV Nordic A/S, der er leverandør af støjdæmpning, trafiksikkerhed og stål til diverse infrastrukturelle projekter.
I konstruktionen af støjskærme bidrager vi i NOROQ til produktet med vores præfabrikerede betonskørter, som står nederst i støjskærmene. Skørterne har parterne i fællesskab udviklet, så de indtænker løsninger, der letter montagen både i forhold til betonskørtet såvel som den efterfølgende støjskærmskonstruktion. Tidsoptimering er et vigtigt parameter, når montagen igangsættes.
Billederne, du ser, er fra et projekt ved Fredericia Havn.
Du kan se mere om vores elementer på vores hjemmeside https://noroq.com/noroq-products/anlaegsprodukter/betonskoerter/

Betonskørter anvendes i støjskærme til at etablere en effektiv lukning mod terrænet i bunden af den samlede skærm. Disse skørter, fremstillet i præfabrikeret beton, er designet til at optage jordtryk og sikre stabiliteten af skærmens ovenpå liggende støjkassetter.. For at forhindre underminering nedgraves betonskørterne typisk 10-30 cm i jorden. I NOROQ er vi specialister i fremstilling af disse betonskørter og kan fremstille dem i forskellige former, tykkelser, farver og overflader.

Lokation: DK-7000 Fredericia

Specifikationer

  • Bygherre:
    • Fredericia Havn
  • Kunde:
    • DAV Nordic A/S
  • System:
    • Betonskørter
  • Samlet længde:
    • ca. 350 meter
  • Antal:
    • 111 styk
  • Højde:
    • 0,7 meter