Referencenummer: 18008

Dækelementer til stibro over Kystbanen

I sommeren 2018 assisterde NOROQ entreprenøren Zacho-Lind, med etablering af 2 nye stibroer, hver bestående af 3 elementer, over Kystbanen i Hørsholm Kommune. Vi projekterede og producerede de op til 45 tons tunge brodækselementer, og sikrede at disse blev leveret sikkert på byggepladsen i Rungsted. Herfra monterede kunden de i alt 6 elementer, som hver krævede sin egen lastbil for at komme frem. Elementernes vægt og størrelse gjorde at kranen, som skulle anvendes til montagen, var af en betydelig størrelse, hvilket også fremgår af billederne. Vi takker Zacho Lind for ordren og samarbejdet.

Stibroer, som dem vist i dette projekt, kan når tværsnittet holdes nede i bredde, udføres med præfabrikerede dækelementer i fulde tværsnit. Dette er med til at sikre at spærretiden for jernbane eller vej, holdes nede til et absolut minimun, da montagen kun tager få timer. Ydermere er kvaliteten af de producerede elementer i top, da hele produktionsprocessen foregår indenfor uden påvirkning fra vind og vejr.

Lokation: DK-2960 Rungsted Kyst

Specifikationer

  • Bygherre:
    • Hørsholm Kommune
  • Kunde:
    • Zacho-Lind A/S
  • System:
    • Dæk til stibro
  • Samlet længde:
    • 63,0 meter
  • Højde:
    • 0,7 m
  • Bredde:
    • 2,2 m