Referencenummer: 20020

Systemperroner til Jerne Station

Henover sommeren 2021 var vi en tur i Esbjerg, hvor vi leverede perronelementer til den nye station i bydelen Jerne. De to perroner, som kan ses på billederne fra sommeren 2021, er hver 90 meter lange og opbygget i NOROQ´s perronelementsystem. Hvert fag er 9 meter langt og måler 3,3 meter i bredden. Perronsystemets plader er 2-farvede i overfladen og lavet med indstøbte afvandingskanaler samt sikkerhedsmarkerings- og ledelinjefliser. Selve perronsystemet blev installeret af Aarsleff Rail A/S Stationen skal fungere som en lokalstation på Esbjergs nærbane, der kører mellem Varde, Esbjerg og Ribe. Jerne Station åbner den 13. december. Vi takker alle involverede parter for samarbejdet.

Jerne Station er en ny lokalstation på Esbjerg Nærbane, der kører mellem Esbjerg, Bramming og Lunderskov, og har været med til at forbedre transportforbindelsen til Jernes uddannelsesinstitutioner. Stationen er placeret i et boligområde – ved Skolebakken – på en banedæmning med adgang fra en vej, der krydser under banen og en ny stationsforplads. For ikke at påvirke banedæmningens bæreevne er selve perronerne etableret som selvbærende betonkonstruktioner på pæle. Perronsystemet er leveret af NOROQ som "NOROQ Systemperron". Systemet er udviklet til Banedanmark og er blandt andet grundstenen i den rammeaftale som NOROQ har indgået med Banedanmark tilbage i 2020. I jerne blev perronelementerne leveret med indstøbte acudræn (linjedræn), sikkerhedsmarkeringsfliser, samt taktilfliser 2 farvet belægning hhv. sort og hvid.

Lokation: DK-6705 Esbjerg (Jerne)

Specifikationer

  • Bygherre:
    • Banedanmark
  • Kunde:
    • Banedanmark
  • System:
    • Perronforkant - NOROQ Systemperron
  • Samlet længde:
    • 2 x 90 meter
  • Bredde:
    • 3,3 meter
  • Belægning:
    • Vasket beton i 2 farver
  • Indstøbte fliser:
    • Taktilbelægning og sikkerhedsmarkering
  • Speciel:
    • Inspektionsbrønde og linjedræn